PROFIL OG PÆDAGOGIK
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børn og forældre og er optaget af det positive samspil. Vi arbejder ud fra principperne i Marte Meo, hvor vi bl.a. filmer vores egen praksis. Vi bruger musik og bevægelse til at nå vores pædagogiske mål og derudover arbejder vi på, at børn i Nykløveret bliver selvhjulpne.
Vi vil i det efterfølgende uddybe ovennævnte.
MARTE MEO
Betyder ved egen kraft og bygger på det positive samspil mellem mennesker, der altid foregår i en eller anden udstrækning. Metoden er bygget op omkring nogle overordnede principper, som handler om, hvordan man forholder sig til børns initiativer. Metoden er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer. Videooptagelserne bliver efterfølgende analyseret, ud fra Marte Meo-metodens principper. og de optagelser hvor samspillet fungerer vises. På den måde kan de voksne se hvad der virker i samspillet med børnene og derved gøre endnu mere af det.
Principperne i Marte meo
1) At vente og se barnets initiativ
Vi får informationer om barnets tempo, udviklingsniveau og interesser. Barnet får mulighed for at reagere. Det styrker barnets selvværd at blive set.
2) At følge barnets initiativ
Det styrker styrker barnets selvværd at blive fulgt. Det socialiseres ind i et fællesskab med andre. Når barnet bliver fulgt, kan det også følge andre.
3) At bekræfte barnets initiativ
Det styrker barnets selvværd og selvtillid at blive bekræftet. Barnet lærer adfærdsmodeller og udvikler empati og sociale kompetencer.
4) At benævne barnet (dvs. sætte ord på det)
Barnet lærer ord og sprog ved at koble indre oplevelser med det, der bliver sagt. Samtidig skærpes barnets opmærksomhed og koncentrationsevne.
5) Turtagning
Barn og voksen eller barn og barn skiftes til at tage initiativ. Barnet lærer grundlæggende regler for kommunikation f.eks. forhandling, samarbejde og præsentation.
6) Triangulering (kæde sammen)
Barnet eller børnene bliver synlige for hinanden. Barnets sociale kompetencer tillæres og styrkes samtidig med at omverdensbevidstheden udvides.
7) Positiv ledelse (at hjælpe barnet med eventuelt at tage bedre initiativer)
Vi møder barnet med et venligt tonefald og et rart ansigt. Vi sætter ord på barnet og hvad der forventes af det. Vi gentager os selv, hvis det er nødvendigt, venter og ser, guider barnet på dets niveau, bekræfter barnet og sætter ord på os selv. Barnet bliver i stand til at samarbejde og dets tempo respekteres. Alle lærer bedst i en god og positiv atmosfære.
Hvorfor Marte Meo?
- Metoden sikrer, at vi er anerkendende omkring børnene. At vi ser dem, hører dem, forstår dem og giver plads til alle deres følelser. Alle følelser er tilladte i Nykløveret.
- Når barnet bliver set, hørt og forstået udvikler det selvværd - troen på at være god nok. Det skaber livsduelige børn.
Hvordan gør vi det?
- Vi inddrager Marte Meo i vores daglige pædagogik ved at være opmærksomme på Marte Meo principperne med vores sprog og vores adfærd.
- Vi videndeler og giver hinanden feedback på principperne.
- Vi filmer, vores Marte Meo terapeuter laver tilbagemeldinger og evaluerer sammen med vores to Marte Meo uddannede pædagoger.
MUSIK
Hvorfor musik?
• Børn er født med en naturlig puls som skal stimuleres.
• Sang og musik er et fantastisk redskab til at sprogstimulere.
• Sang, musik og bevægelse hænger sammen. Derfor styrkes motorikken.
• Musikken er en glædesspreder, og noget vi alle kan samles om. Det skaber fællesskabsfølelse.
Hvordan vi gør det?
• Der er mange sangglade voksne, som slet ikke kan lade være med at synge.
• Der holdes samling på stuerne én gang dagligt, hvor musik, sang og bevægelse er i fokus.
• Vi synger spontant og tager fx guitaren frem, når vi er samlet omkring bålet på legepladsen.
• Børnene opdeles flere gange ugentligt i aldersopdelte grupper, hvor personalet opstiller strukturerede bevægelseslege og aktiviteter planlagt og målrettet til aldersgruppen. Her medtænkes musik og sang i legene.
BEVÆGELSE
Hvorfor bevægelse?
• Børn lærer via kroppen, derfor skal kroppen sættes i centrum.
• Børns evne til indlæring styrkes, når motorikken er på plads.
• Børn er naturligt i bevægelse, det skal vi fremelske, så deres bevægelsesglæde bibeholdes og bliver en naturlig del af deres hverdag.
Hvordan vi gør det?
• Der er mange bevægelsesglade voksne, der slet ikke kan lade være med at lege og bevæge sig, det smitter og krop imiterer krop!
• Alle børn i Nykløveret inspireres hver dag til bevægelse.
Huset er indrettet fysisk på en måde, der opmuntrer til leg og fysisk udfoldelse i trygge og forsvarlige rammer.
Der er et bevægelsesrum på hver etage med store pudemoduler og motorikskinne til gynger, hængekøje, rebstiger m.m. På alle stuerne er der opsat klapborde, for at skabe gulvplads og legepladsen og tagterrasserne er motorisk udfordrende med b.la. trampoliner, klatrenet m.m.
SELVHJULPENHED
Hvorfor skal man være selvhjulpen?
• At være selvhjulpen betyder at kunne selv.
• At kunne selv giver selvværd og følelsen af succes.
• At kunne selv motiverer børn til at gå i gang med nye udfordringer.
• At kunne selv giver overskud til at hjælpe andre og motiverer til at lære nyt.
Hvordan vi gør det?
Vi opfordrer børnene til selv at gøre alt det, vi ved, de kan, ud fra det udviklingsstadie de befinder sig på.
Vuggestuebørn vil selv og kan selv, så der handler det mest om at give tid og plads til selvstændigheden.
I vuggestuen:
• Kravler børnene selv op på trip trap stolen eller skamlen, når de skal spise.
• Henter børnene selv hagesmæk, tallerken og glas, øser mad op, spiser selv, og går selv hen med tallerken og glas til madvognen, når de er færdige med at spise.
• Er børnene selv med til at tage tøj af og på. Tager selv sin ble af, smider den i skraldespanden og finder en ny.
• Henter børnene selv næsepapir, tørrer næse og smider det i affaldsspanden.
• Er børnene med til at rydde op.
• Går børnene selv (når de har lært det ?)
Der er hele tiden en voksen til at hjælpe og guide ud fra det udviklingstrin barnet befinder sig på. Vi prioriterer den tid børnene har brug for til at fordybe sig og lære nye ting.
I børnehaven:
• Går alle børn selv, også når vi er på tur
• Børnene tager selv deres tøj af og på. Hvis der er noget som er svært, prøver de selv og en voksen hjælper med det sidste.
• Børnene hælder selv vand og mad op ved måltiderne og sender videre til sidekammeraten.
• Bliver støttet i at kunne bede om hjælp, når der er noget som er svært.
• Får mulighed for at opholde sig steder uden konstant voksen opsyn, men hvor de skal udvise ansvar for de aftaler der er indgået.
• De ældste børnehavebørn øver sig i at tørre sig selv efter stort toiletbesøg.
• Børnene bliver støttet i selv at kunne løse konflikter og trøste hinanden.
- Børnene får forskellige antal beskeder alt efter deres udviklingstrin. F.eks. kan den 3 årige få en besked: ”Du må gerne vaske dine hænder” mens et ældre barn kan få beskeden:” Du må gerne tage dit tøj på. Husk jakke, sko og hue.”
Læs meget mere om vores pædagogik under Nykløverets Pædagogiske Læreplan.
LÆRINGSMÆSSIG STRUKTUR
Vi arbejder systematisk med Nykløverets Pædagogiske Læreplan i 5 ugers perioder. Børnene aldersopdeles flere gange ugentligt, hvor der laves planlagte aktiviteter, der planlægges, målsættes og evalueres af personalet. Minimum 2 gange ugentligt arbejder vi i små læringsrum med 3-4 vuggestuebørn og 6-8 børnehavebørn. Det er de samme voksne, der følger de små læringsgrupper i ovennævnte periode. Efter hvert forløb bruger vi en uge på at evaluere det foregående forløb og en uge på at planlægge nye mål og aktiviteter. I disse uger vil personalet på skift gå fra. Børnene er derfor samlet i større fælleskaber, hvor den børneiniterede leg vil være mere fremtrædende.